 |
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
| |
Alt - den dybeste kvindestemme. Spiller tit mødre og hekse. Arie - en solosang. Baryton - den mellemste mandsstemme. De er som regel skurke eller fædre. Bas - den dybeste mandsstemme. Spiller om regel gamle mænd eller komiske roller. Basbaryton - mellemting mellem de to. Bel canto - ‘smuk sang’, italiensk udtryk for en sangstil med højdepunkt i begyndelsen af 1800-tallet. Bukserolle - en manderolle sunget af en kvinde - som regel en mezzosopran eller en alt. Diva - ‘guddommelig kvinde’ , feteret, kvindelig operastjerne i topklassen. Duet - en sang for to stemmer - sjældent to af samme slags, men tit tenor/sopran eller mezzosopran/baryton. Heltetenor - særlig robust tenor, især brugt i Wagners operaer. Kastratsanger - en mandlig sanger, som blev kastreret inden stemmen gik i overgang. Han beholdt så sin høje drengestemme, og sang tit kvindepartier i operaerne i 1700-tallet. Av! Koloratursopran - sopran med særlige akrobatiske evner i det høje leje. Kontratenor - en mand, der synger i falset. Disse partier er ofte oprindeligt skrevet til kastratsangere. Libretto - teksten til en opera. Mezzosopran - den mellemste kvindestemme, ofte den næstvigtigste dame i handlingen, men i f.eks. Carmen har hun hovedrollen. Primadonna - ‘første dame’, den ledende sopran i en opera. Sopran - den højeste kvindestemme, næsten altid heltinden. Tenor - den højeste mandsstemme, næsten altid helten og førsteelskeren. Verismo - en operastil, som forsøger at skildre realistiske scener med rigtige mennesker. Tosca er f.eks. en veristisk opera.
|
© Det Kongelige Teater - Sidst opdateret: 31. august 2006 kl. 19:30
|
|
|
|