"Drømmen går aldrig i stå...!"

Hannibaal er en af Danmarks yngste operafans. Han er bare 10 ½ - og selvfølgelig medlem af ungopera.dk. Et af hans store idoler er verdenstenoren Plácido Domingo – og i sommer gik en drøm i opfyldelse, da han mødte ham i Esbjerg! Her fortæller han ungopera.dk om, hvad det betyder for hans operainteresse at få ”ansigt på stemmen”. Og så har han et par gode råd til forældre, der gerne vil introducere opera for deres børn.

Du mødte Plácido Domingo til hans koncert i Esbjerg den 30. juli i år. Hvordan kom det i stand – og hvordan var det?

Domingo og Pavarotti er mine to største idoler. Jeg havde allerede Pavarottis autograf fra dengang, han besøgte Sønderborg, og jeg ville også rigtig gerne have Domingos. Så da jeg hørte, at han kom til Esbjerg, tænkte jeg ”glimrende – så kan jeg både besøge familien i Jylland og få hans autograf!”.
Min mor og jeg skrev til arrangøren af koncerten – og de inviterede mig til at overrække ham blomster efter koncerten! Jeg hørte første halvdel, og så skulle jeg gå backstage og vente på at gå på scenen. Der så jeg ham for første gang helt tæt på; mens jeg sad på scenetrappen og ventede, gik han forbi med sin bodyguard og vinkede til mig. Oppe på scenen var jeg lige ved at springe i luften indeni… Jeg kunne ikke få et ord frem. Mit hjerte galoperede – og dér skulle jeg bare stå og se helt normal ud! Bagefter kunne jeg endelig sige ”pyhh”, for det gik jo godt. Til receptionen efter koncerten blev jeg både præsenteret for Prinsesse Benedikte og Plácido Domingo – og der fik jeg også hans autograf!

Hvad betyder det for dig, at du har mødt ham?

Det betyder meget. Jeg har mødt Pavarotti og Domingo nu, og så vil jeg gerne møde ”den tredje tenor”, José Carreras og ham den nye… Rolando Villazon. Jeg vil også gerne møde Andrea Bocelli.

Giver det noget særligt til din operainteresse, at du får sat ansigt på stemmen?

Ja, det gør det! Jeg har en plade med Pavarotti. Den er meget, meget gammel, og jeg har hørt den mange, mange gange, så der er sne på. Men det er alligevel bedst at høre sangerne live; man kan både se dem, dirigenten og den levende musik. Det kan jeg godt lide. Og når man ser sangerne i virkeligheden, så går drømmen aldrig rigtigt i stå. Nu har jeg mødt Pavarotti og Domingo, og vil gerne møde flere. Det slutter aldrig, for der kommer hele tiden nye sangere til!

Hvordan begyndte din operainteresse?

Min mor spillede en del operaplader, da jeg var mindre. Jeg ville gerne høre dem igen og igen - og så læste min mor højt for mig, hvad de handlede om og hvad sangerne sang.  Nu kan jeg selvfølgelig selv læse, og nogle gange læser jeg stadig handlingen. Jeg er vild med Verdis operaer og har hørt de fleste, men jeg hører ikke Wagner – hans operaer er lidt tunge i det, synes jeg.

Kan du dele din operainteresse med dine venner?

Ja, to venner. Christoffer er lidt ligeglad - men han vil gerne høre mig synge. Oscar spørger til, hvilken opera jeg har været inde og se. Andre driller mig lidt. Men de har også selv mærkelige interesser – fx folkedans. Så giver jeg dem bare igen, og så tier de stille for en periode (griner).

Hvor gammel var du, da du første gang var i operaen?

Jeg var syv et halvt år, da jeg så Aida. Det var rimeligt ungt… Man skal nok være 9-10 år, når man begynder, måske 8 ½ ? Det sidste, jeg har set er børneoperaen Achilleus på Det Kongelige Teater – men det var altså trist at se, at der var så få børn i teatret! I Wien, hvor jeg så La Traviata, mødte jeg mindst 15 børn, og de nød det, selv om det var en ”voksen opera”. Som forældre skal man nok ikke starte med at vise sine børn en Wagner-opera, men måske en børneopera – og så en opera som Rigoletto. Når barnet har set omkring seks operaer, så kan det godt følge med til at se en Wagner-opera, tror jeg…

Hvordan skal man gribe det an som forældre, hvis man gerne vil introducere opera for sine børn?

Man skal bare spille opera for dem - så tror jeg, de nynner med - og så kan man spørge, om de vil med i operaen. Hvis man har en dreng, så er det måske sjovest for ham, hvis der er lidt krig med – som i fx Aida. Og så kan man forklare ham, at der er nogle helt specielle trompeter med i opera, ’Aida-trompeterne’ – og der er vist også mange andre historier, der kan være sjove at fortælle sine børn!
Mange siger, at jeg er Danmarks yngste opera-fan. Men hvis der er nogen, der har lyst til at slå mig, så skal de gøre det.! Jeg vil gerne have, at børn kommer ind og hører opera… Der er rigtig gode historier i det!

Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?

Jeg satser på to ting: enten arkitekt eller operasanger! Eller måske at få et hestestutteri…

 
(Interview af Ericae Alfhild Fomsgård. Oktober 2006.)