 |
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
| |
Lidt om medlemsarrangementerne Ungopera.dk tilbyder hver sæson en række gratis medlemsarrangementer. Vores største aktiv er de åbne prøver, hvor du får et unikt indblik i arbejdet med en forestilling. En åben prøve vil som regel være den sidste prøve, sangerne og musikerne har sammen inden generalprøven - altså på et tidspunkt i processen, hvor det, du ser, er så tæt på det færdige resultat, som det næsten kommer!
For det meste får vi lov at overvære hele prøven - og da der som regel er tale om en gennemspilning af operaen fra start til slut, kan man næsten glemme, at man ikke ser en 'rigtig' forestilling. Men husk - det er kun en prøve, du ser, og derfor er det heller ikke tilladt at kommentere eller 'anmelde' prøven på debatforum efterfølgende. Det er ikke fair over for de sangere, som måske sparer lidt på stemmen...
Andre arrangementer kan være rundvisninger, foredrag, workshops eller andet. Antallet og arten af arrangemnenter varierer en del fra sæson til sæson - men du kan altid tjekke kalenderen og se, hvad der er på tapetet. Der åbnes for tilmelding til de enkelte arrangementer ca. 14 dage før.
Aktuelle arrangementer Du tilmelder dig aktuelle arrangementer ved at klikke på tilmelding i venstremenuen. Der kan være rift om pladserne - så du er ikke automatisk sikret en plads, fordi du tilmelder dig, men vi vender naturligvis tilbage til dig med svar efter et par dage. Pladserne gives efter først til mølle-princippet.
|
© Det Kongelige Teater - Sidst opdateret: 07. januar 2008 kl. 12:43
|
|
U30 = 65% rabat
- For alle under 30 år
- U30 = 65 % rabat
- Billetten købes via Billetnet
- I priskategorien - efter du har fundet dine pladser - vælger du bare "Ungdom"
- Husk legitimation med fødselsdato til fremvisning ved billetkontrollen
|
|